Hop til hovedindholdet

Gigtforeningen logo

Stress og det at leve med kronisk sygdom


Dato og tid

Lørdag d. 20. september 2025 kl. 12:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 6. september 2025 kl. 12:00

Sted

Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde Egegård
Birkevej 39
8410 Rønde

Stress og det at leve med kronisk sygdom


Arrangementsbeskrivelse

Kære alle,

 

Tiden går – og det er igen blevet tid til, at vi samles i vores diagnosenetværk for GPA/EGPA.

Vi i kontaktgruppen glæder os til at byde jer velkommen til et nyt møde, og vi har valgt at vende tilbage til Rønde, hvor vi for to år siden havde en rigtig god og meningsfuld dag sammen.

 

Denne gang bygger vi videre på de vigtige samtaler, vi havde i Stenløse – særligt om stress og livet med en kronisk sygdom. En deltager bragte emnet op, og det ramte noget i os alle. For selvfølgelig påvirker det både krop og sind, når man får en GPA-diagnose og skal lære at leve med den. Herunder bekymringer om hvor slemt mit sygdomsforløb vil blive. Hvad med tilbagefald? Og hvordan er risikoen for det?

 

Derfor har vi inviteret klinisk psykolog Julie Drotner Mouritsen fra Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital til at holde et oplæg for os. Julie har tidligere givet oplæg i vores netværk – måske husker nogle af jer hende fra mødet i marts 2022, hvor hun sammen med overlæge Anne Voss delte gode råd og værktøjer til at lette hverdagen med GPA.

 

Julie har stor erfaring med samtaler med mennesker, der lever med gigt- og bindevævssygdomme, og hun underviser også på hospitalets patientskole. Vi er glade for, at hun igen vil dele ud af sin viden og erfaring.

 

Oplægget vil bl.a. handle om:

Hvad er stress – og hvordan kan vi genkende det i os selv?

 

Er det mere almindeligt at føle sig stresset, når man lever med en kronisk sygdom som GPA?

 

Hvad kan vi gøre, når energien ikke slår til? (fatigue og energiforvaltning)

 

Program for dagen

12.00 - 13.00: Ankomst og frokost

13.00 – 13.30: Velkommen og kort præsentation af deltagerne med GPA

13.30 – 14.30: Oplæg ved psykolog Julie Drotner Mouritsen, OUH

14.30 – 15.00: Kaffe- og stræk-ben- pause

15.00 – 16.00: Spørgsmål og debat om foredraget.

16.00 – 16.30: Snak hen over bordene – spørg kontaktgruppen

16.30 – 17.00: Oprydning og farvel – vi ses 

 

 

Parkering: Der er parkering på adressen, men kom i god tid. Egegård er midt i Rønde, hvor der en lørdag middag godt kan være mange kunder til butikkerne.

Hvis du har brug for en p-plads tæt ved mødelokalet, så giv gerne besked til Gerda Bønning, tlf. 51861093. Så bliver der holdt en plads tæt ved.

 

Pris: 195 kr for foredrag, frokost – 3 håndmadder og en vand, kaffe med kage.

Da vi forsøger at holde prisen nede, må vi selv stå for servering, kaffebrygning og oprydning. Vi håber, at I vil give en hånd med undervejs.

 

Tilmeldingsfrist:

 

Hvis ikke man kan tilmelde sig i Nemtilmeld, kan man kontakte Heidi på mail: Heidi°goehns.dk         

 

Vi håber, du har lyst og mulighed for at være med – uanset om det er første gang, du deltager, eller du har været med før. Der er altid plads til både spørgsmål, refleksioner og fællesskab. 

Vi glæder os til at se jer igen i Rønde!

 

De bedste hilsner

Kontaktgruppen for GPA-netværket

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Gigtforeningen
Frivilligafdelingen

Tlf: +45 39778020
frivillig@gigtforeningen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Gigtforeningen
Frivilligafdelingen

Tlf: +45 39778020
frivillig@gigtforeningen.dk